Uld var bronzealderens hårde valuta

Uldeksporten formede bronzealderen.

»Omkring år 2000 f.Kr. ser vi paladser skyde op på Kreta og i hele det Ægæiske område. På samme tid vokser brugen af og kendskab til metaller i Central– og Nordeuropa – og bronzen kommer snart efter til Norden.  Uldproduktionen i Grækenland – og i Norden – tager et kraftigt opsving. Priserne i de østlige Middelhavs byer var gode, og selv om jeg ikke forestiller mig en uldjyde vandre hele vejen til Babylon med et bundt klæder på nakken – så kan jeg godt forestille mig, at tekstilerne var den hårde bronzealdervaluta, der fik hjulene til snurre,« siger professor Randsborg.

Tekstileksporten var med til at forme bronzealderen – og den gjorde Danmark rig.

 I følge kilder :

Fårehyrderne

For flere tusinde år siden havde fårehyrderne allerede opdaget uldens nærmest overnaturlige egenskaber. Hyrderne opholdt sig ude døgnet rundt i al slags vejr, så de skulle kunne holde varmen. Men de brugte uldtøj, sov under uldtæpper og klarede de sig gevaldigt godt ude i naturen – og ikke uden grund!

Uld har den fantastiske egenskab, at den temperer kroppen. Om sommeren vil uld køle kroppen grundet sommervarmen og om vinteren vil den isolere kroppen grundet vinterkulden. Uld isolerer faktisk så godt, at kroppen holder en konstant temperatur.

En traditionel islænder er færøsk

Pontoppidans eller Johannes V. Jensens islandske trøjer var dog overraskende nok formentlig ikke islandske. De kom øjensynligt fra Færøerne – hvis de ikke bare var danske eller norske producerede.

Det Islandske Kompagni, der fra omkring 1610 til 1855 drev mere eller mindre dansk monopolhandel med Island og i perioder også med Færøerne og Grønland, havde sat sit præg i Danmark. Selskabets varer fik bevidsthedsmæssigt stemplet “islandske”, selv om de var afhentet i Torshavn eller Klaksvik på Færøerne. Det må da være konklusionen på, at de færøske trøjer, der var produceret i stort antal og skibet til Danmark, blev til islandske trøjer eller “islændere” i Danmark.

Den islandske sweater som modeobjekt

I venstreorienterede miljøer var den islandske sweater i 1970’erne en solidaritetserklæring til det fysisk arbejdende folk. Fascinationen af nordisk mytologi, har nok også gjort, man var betaget af den gamle sweater. Og så var strik generelt et opgør med det stive jakkesæt i slutningen af 1960’erne.

En sømandssweater fra Guernsey

Historien fortæller, at en klassisk blå sømandssweater kommer fra Guernsey, en af øerne i Den Engelske Kanal. Andre øer og landsdele havde også en sømandssweater, men Guernsey har fået lov at stå som ophavsmænd til den blå udgave.

Med en guernsey-sweater som reference, er en sømandssweater tætstrikket og tætsiddende. Materialet er 100 pct. uld, i dag kæmmet, tyndfibret merinould. Formen er aflang, ikke bred og rund. Ærmerne er sat vinkelret på, ærmegabet er højt, og der gemmer sig et spjæld eller en kile i armhulen for at øge armenes bevægelsesfrihed opad. Halsudskæringen, der har en ribkant, er relativt stor. De fleste sweatermodeller har et simpelt rebmønster, hvor ærme og bryst mødes. Nederst i siden har en sømandssweater – fra Guernsey – en lille slids.

Den danske sømandssweater.

Sømandssweateren er nok strikken over dem alle strikkede sweatere. Navnet på sweateren kan vi finde langt tilbage i Danmarks historien. I 20’erne begyndte de første sweatere af denne type at dukke op. Det var særligt i det jyske, hvor de hurtigt blev populære og hyppigt brugt af de lokale fiskere. Fiskerne skulle ud på havene for at fiske og derfor havde de behov for noget helt særligt og modstandsdygtigt tøj, som kunne holde til vind og vejr.

Den originale Sailor er lavet af 100 procent kamgarnsuld, hvilket gør sweateren meget slidstærk. Designet bærer præg af historiens vingesus. Sweateren er blevet til gennem den anerkendte teknik, der giver den det såkaldte “boblemønster”. Det sikrer maksimal komfort og beskyttelse mod vind og vejr, hvilket er én af årsagerne til sweaterens stigende popularitet hos det arbejdende folk. Teknikken er stadig i brug i dag og ses i et utal af varianter. 90 år efter skabelsen af designet ses boblemønstret stadigt på catwalks verden over. Dette understreger sweaterens tidløse design og funktionalitet.

Uld til alle tider

Uldfiberen opsuger vand i form af vanddamp. Vanddampen indgår i en kemisk proces under udvikling af varme, således er ulden – som det eneste af alle fibermaterialer – varmere når den er våd. Færørske fiskere dypper deres store trøjer i vand, før de tager dem på, når det er rigtig koldt.

 At ulden også er den ideelle beklædning i tropeheden, er knapt så kendt på vore breddegrader. Men når Saharas befolkning pakker sig ind i flere lag uld, så er det fordi det er det eneste fornuftige at have på i den bagende sol. På de solsvedne stepper i Sydamerika og Australien udvikler fårene en særlig tyk og blød pels, som beskytter dem både mod nattekulden og solens brand.

Mange af os har måske dårlige barndomsminder om noget tykt kradsende uldtøj. Men dét er for længst passé. I dag føles de fleste uldprodukter, meget blødere og lækkere end den fineste silke.

Her er årsagerne til, at uld slår alle de andre materialer.

 

Uld er naturens eget vidundermiddel.

5 grunde til at bruge uld året rundt:

1) Uld regulerer din kropstemperatur automatisk

Uld er sammensat at små naturlige krøllede fibre.

Krøllerne skaber små luftlommer og skaber dermed et ekstra luftlag rundt om kroppen. Luften isolerer og sikrer, at du automatisk holder på din naturlige kropstemperatur. Uld er unikt ved både at kunne isolere både mod varme og kulde.

2) Uld er sundhedsfremmende

Når det er koldt, vil du opleve, at ulden føles varm, straks du tager den på. Ulden isolerer, så kroppen ikke afgiver unødvendig varme, og du undgår spændinger i musklerne. Og afslappede muskler giver bedre blodkredsløb og hjælper dig også med at holde varmen.

Uld er også godt i forbindelse med allergi, nervesmerter, nervøsitet (virker beroligende), kredsløbsforstyrrelser, gigt, iskias, rygsmerter og ledsmerter.

3) Uld bliver ikke fugtigt

Modsat for eksempel bomuld, der nemt bliver klamt og koldt, når du sveder, bliver uld ikke fugtigt.

Uld ånder og transporterer effektivt fugten væk fra huden, uden at uldstoffet føles fugtigt. Det er optimalt, hvis du skiftevis er i bevægelse og står stille og vil undgå at blive kold. Sidder i en varm bil med kold luft blæsende omkring dig.

Uld kan optage op til 35 % af sin egen vægt i vand uden at det føles vådt. Fugten fra kroppen bliver absorberet i uldfibrenes kerne og den lanolinholdige overflade bliver ved med at føles tør.

4) Uld er naturligt lugt- og bakteriehæmmende (selvrensende)

De fleste af os er vant til at smide tøj til vask hver dag. Men det er unødvendigt, når det gælder uldtøj.

Uld er naturligt lugt- og bakteriehæmmende. Det renser så at sige sig selv – hvis du blot hænger det til luftning. Det er lanolinen – et naturligt fedtstof – i ulden, som afviser snavs og hæmmer bakterievækst og dermed også reducerer lugten. En super praktisk og nærmest overnaturlig egenskab, der ikke findes i syntetiske stoffer eller bomuld. Her er der omvendt garanti for, at svedlugten virkelig kan udvikle sig.

5) Uld er yderst holdbart og holder farven

Lavpraktiske egenskaber som holdbarhed og evnen til at holde facon og farve, kendetegner også uld.

Derudover er det klima venligt, da uld stort set ikke kan slides op.

Når du investerer i et stykke lækkert uldtøj, der ofte kan forekomme lidt halvdyrt sammenlignet med noget tilsvarende i et andet materiale, så er det værd at bemærke at din investering er for stort set resten af livet.